Vizsla, korthåret

Vizsla, korthåret


Størrelse

Mellem

Temperament

Selvstændig

Pelspleje

Lille

Aktivitets-
niveau

Højt

MENTALITET

Det er en livlig og energisk jagthund. Den er generelt mere kontaktsøgende end de fleste af de andre stående jagthunde og meget tilpasningsdygtig. Derfor kan den fungere fint som familiehund hos mennesker, der forstår, at det er en jagthund, som de deler hverdagen med. Den kan omgås alle - voksne, børn og andre hunde.

BEHOV

Den har et stort behov for at bevæge sig frit og for at bruge sin næse. Tidlig socialisering, meget motion, mange positive oplevelser og masser af menneskelig kontakt giver den et godt liv.

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS

Det er en alsidig jagthund, som også kan finde fornøjelse ved andre former for hundesport som sporsøg, lydighed og agility. En fremragende evne til at holde kontakt under jagten er en af racens grundlæggende egenskaber. Den er meget glad for vand.

PELS OG PLEJE

Racen forekommer i to hårlagsvarianter. Den korthårede vizsla har en tæt, lidt grov pels uden underuld. Den beskytter ikke meget mod fugt og kulde, og hunden befinder sig bedst i varmt og tørt vejr. Den ruhårede pels med vandafvisende underuld gør hunden noget mere robust. Begge pelstyper skal børstes jævnligt.

INDLÆRING OG HÅNDTERING

Den er tæt knyttet til sin ejer, glad for at lære og meget samarbejdsvillig, så opdragelsen forløber som regel let. Træn lystbetonet og meget venligt, kvikt og varieret. Hunden tåler ingen hård behandling.

HØJDE

58-64 cm. Tæver 54-60 cm.

VÆGT

22-30 kg.

FARVER

Ensfarvet i forskellige nuancer af rødligt gylden.

OPRINDELSE

Forfædrene til de ungarske stående jagthunde kom til landet allerede i folkevandringstiden med nomader østfra. Den særlige farve skyldes formodentlig påvirkning fra gyldengule tyrkiske jagthunde. De oprindelige drivende jagthunde blev i 1700-tallet tilpasset nye jagtmetoder ved indkrydsning af pointer og andre korthårede hønsehunde. Racen er nu almindelig i mange lande. Den sjældnere ruhårede vizsla opstod i 1930'erne ved at krydse den korthårede med tyske ruhårede hønsehunde.

HJEMLAND

Ungarn.

INTERNATIONALT RACENAVN

Rövidszörü Magyar Vizsla / Drotszörü Maguar Vizsla.

Vizsla, korthåret HVALPE TIL SALG

VISER 1 ANNONCER

Herunder finder du en oversigt over aktuelle kuld af racen Vizsla, korthåret, der pt. er til salg.
Husk også at læse guiden til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber hund.

6 Vizsla, korthåret til salg på købhund.dk
3 3 6 Hvalpe

Født d.: 26.05.2024
Klar til salg:
21.07.2024

Opdrætter:
Nikolaj Ranfelt

8660 Skanderborg

Alternativer til Vizsla, korthåret

FEED

Del dit eget billede med #danskkennelklub