Sådan gør du
Hvilken hund passer til dig og din livsstil?
Valg af race og den specifikke hvalp kan meget vel være afgørende for, om de næste mange år med hunden bliver gode og problemfri – eller om de risikerer at blive svære og problematiske. Derfor er det så vigtigt, at de valg, du træffer, når du vælger at købe en hundehvalp, er de rette.
Åbn guiden: Find den rigtige hund
Hunde er meget forskellige – ikke bare i størrelse og pels. Der er en række grundlæggende egenskaber, som er fælles for alle hunde, uanset race. Hunde gør, de springer op, de undersøger med både næse og bund og smager på verden ved at gnave i ting – og de er alle flokdyr (i modsætning til f.eks. katte), og de er rovdyr (i modsætning til f.eks. heste, der er flugt/byttedyr).
Det betyder, at der i alle hunde uanset størrelse er en eller anden grad af jagtlyst, også kaldet byttedrift. Dette er mere udtalt i nogle racer end i andre, ligesom der ligger et niveau af forsvar af territorium i alle hunde.
Alle racer har deres eget fantastiske temperament og udseende, som er det, vi falder for. Forskelligheden er opstået, fordi mennesket igennem århundreder har avlet hundene til at kunne hjælpe os med at løse meget forskellige opgaver.
Tænk på en hund, der er skabt til at fange mus og rotter på gårdene. Den er lille og væver og ikke mindst lynhurtig - og er avlet til at gøre kort proces på de uønskede gnavere. Som i dens verden også vil inkludere børnenes hamster og marsvin eller endda naboens kat.
Forestil dig en hund, som er skabt til at vogte ejerens ejendom. Den skal ”sige til”, dvs. gø, når den hører nogen nærme sig. Den skal klart markere over for indtrængende, at her har de ikke noget at gøre – ved at knurre, gø, gøre udfald eller bide. Og overvej så, om det er den hund, du gerne vil sende børnene og deres legekammerater hjem til efter skole.
Eller prøv at forestille dig en hund, som igennem mange timer selvstændigt skal vise jægeren vej igennem et vildt terræn i sporet efter en elg eller en bjørn. Hunden er trænet til at give hals, så jægeren kan høre, hvor den befinder sig, mens den fastholder dyret ved at kredse om det og gøre udfald, hvis det forsøger at flygte. Kun på den måde kan jægeren komme på skudhold og nedlægge dyret.
Der findes hunderacer, der er skabt til netop denne form for jagt – de er store og stærke, modige og selvstændige, har en udpræget jagtlyst og er ret gøende. Forestil dig så, at det den race, du falder for og drømmer om at have liggende på sofaen i din 5. sals lejlighed…
Alle racer har sine styrker – men du skal være opmærksom på, at enhver ”guldmedalje” har en bagside. Og den skal du som ejer være indstillet på at leve med i de næste mange år. For hvad er bagsiden af medaljen, hvis en hund er modig? Det kan – f.eks. - betyde, at den ikke vil kunne enes med andre hunde af samme køn. Hvad betyder det, hvis en hund har stor jagtlyst og er selvstændig. Måske at det bliver en omfattende – og dyr – opgave at hegne sin grund ind. Og at den aldrig vil kunne slippes løs i fri natur, fordi du ikke kan forvente, at den kommer, når du kalder. Og vagtsomhed? Det kan betyde en hang til at gø – højt og længe og hver gang noget rører på sig i nabolaget.
Du bør gøre dig selv og hunden den tjeneste at undersøge den race, du er interesseret i, find ud af hvad ”den er lavet til”, dens oprindelige arbejdsegenskaber og dens medfødte temperament. Det kan give dig et hint om eventuelle ulemper i forhold til det, du ønsker og forventer af din kommende hund:
Det samme gør sig gældende for stødende og stående jagthunde, der er avlet til at drive foran jægeren og lette fuglevildt og apportere det, når det er skudt. Disse racer kræver også flere timers fysisk og mental motion dagligt. Er racen avlet til selvstændig, opsøgende jagt, skal du ikke regne med, at du kan slippe den på gåturene, efter den er blevet kønsmoden. For hvis den får fært af vildt, vil den med al sandsynlighed følge sin medfødte jagtlyst og forfølge vildtet. Ofte i timer ad gangen. Den er meget motionskrævende og skal derfor have daglige og lange gåture samt mentale udfordringer som spor.
Er racen avlet til vogtning af ejendom eller dyreflokke, vil den formodentlig udvikle en naturlig reservation over for fremmede mennesker og hunde. Den kan virke afvisende og mistænksom over for gæster og børnenes legekammerater. Og den vil ofte have svært ved at omgås fremmede hunde – specielt han til han. Mange af de små familie- og selskabshunde er avlet til at holde vagt ved at gø. Så når der kommer fremmede mennesker, eller den hører fremmede lyde, vil det være helt naturligt, at den gør højt og længe.
Når først du har besluttet dig for en race, kan du gå videre til næste trin – at finde en opdrætter. At købe hundehvalp er en tillidssag. Brug noget tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med – også hvis noget mod forventning skulle gå galt senere i hvalpens liv. Der skal være en god kemi imellem jer, så du som hvalpekøber tør stille alle de spørgsmål, du har brug for svar på – også de dumme.
Som hvalpekøber skal du altid se det hjem, hvalpene vokser op. Gode opdrættere har rene lokaler og glade hunde. De har intet at skjule og åbner gerne deres hjem og viser dig registrerings- og sundhedspapirer på moderen og hvalpene. Besøg altid flere opdrættere – også selv om du måske efter det allerførste besøg er overbevist om, at du har fundet den rigtige opdrætter.
Ved at besøge flere forskellige opdrættere, vil du få et bedre billede af både den race, du er interesseret i, og af hvordan opdrætterne går til den store opgave det er at have hvalpe. Du må aldrig lade dig spise af med at mødes på en rasteplads, hvor du får en hvalp overdraget. Det er vigtigt, at du insisterer på at se de forhold, som hundene lever under til hverdag. Kan du ikke få lov til dette, bør du vælge en anden opdrætter. Ved at se de voksne hunde hos opdrætterne kan du også danne dig et indtryk af, om racen passer til dine forventninger.
Er I en familie med mindre børn, skal du vælge en hvalp, der temperamentsmæssigt ligger ”midt i” kuldet. Hvis den er for aktiv, kan du risikere, at den stresser for meget omkring børnene (bider og hopper op i leg). Og er den lidt forsigtig, risikerer du, at den trækker sig væk og bliver utryg, fordi den synes, at børnene er for vilde og støjniveauet er for højt.
Er du uden børn, har mere tid og skal evt. bruge hunden til det, den er avlet til, er det en god idé at tage den selvsikre og initiativrige hvalp. Den vil formodentlig være i besiddelse af en stor portion motivation og iver for at blive beskæftiget og brugt til den funktion, den skal udfylde. Og husk, at det er lettere at nedtone en adfærd end at fremme den – og derfor vil den aktive og nysgerrige hvalp som regel være lettere at træne og motivere, end den rolige og forsigtige i kuldet.
Ældre mennesker eller mennesker, der lever et stille liv, vil kunne få stor glæde af den hvalp, der ikke er så ”fremme på poterne”. De, der ønsker en hund uden de store udfordringer, vil med stor succes kunne vælge den forsigtige og lidt tilbageholdende hvalp i kuldet.
