Far
CHESTER The Northern Snowflake -
MOR
Sjaunjas Candy-Floss
Aktuelt er der 1 han til salg
Opdræt af Samojedhund på Sjælland. "Det skal føles trygt at købe hund hos os!" TILLID, TROVÆRDIGHED OG TRANSPERENTHED Vi opdrætter udelukkende efter DKK etiske retningslinjer og anbefalinger for avl og kun med stamtavle. Det er din tryghed for sundhed og ren avl. mail: Kennelsnefrid@outlook.com Vi har begge opdrætter og hundeholder uddannelse fra DKK og deltager i kurser mm. samt søger nyeste viden. Vi går til træning med vores hunde, herunder socialisering og ringtræning. Vi er aktive i DKK kreds 2, samt DPHK (Polarhundeklubben), hvor Claus sidder i bestyrelsen. Køb af hund hos os: For at komme i betragtning som mulig køber: Vi ønsker som minimum, at du/i skal besøge os, så vi sammen kan tale om jeres ønsker til en hund. Vi vil også være nysgerrige på jer som kommende hundeejere. En hund kan ikke reserveres hos os, men ved at skrive eller ringe og svare på nedenstående spørgsmål, vil vi se om et match er muligt. Vi beder dig/jer om, at ringe eller sende os en mail, Hvor du/ i beskriver, 1. Hvad har du af viden om racen? 2. Hvad kan du tilbyde racen, herunder tid, imødekomme dens natur osv. 3. Hvordan bor du, dvs. har du egnet plads, have og tid til den pågældende race eller bor du i lejlighed? 4. Hvem er du/i som familie, og hvis der er børn, hvor gamle er de? 5. Hvordan tænker du/i på den første tid med en hvalp og hvor meget tid vil du have mulighed for at være sammen med den? 6. På sigt, hvor meget tid kan du investere i dagligdagen på hund og socialisering? 7. Ønsker du en han eller tæve, eller er det uden betydning? 8. Kontakt oplysninger med mail, telefon og adresse. Når vi har et kendskab til dig/jer, så matcher vi hunden ud fra det, dvs. vi udvælger hunden til jer. Derudover forventer vi, at i, forinden anskaffelsen af en hund, gør jer klart om i har tiden og overskud til at inddrage et familiemedlem med udsigt til, at dette gælder de næste mange år. Uanset race, skal hunden have mulighed for at udvikle sig, blive aktiveret hver dag, luftet med flere gåture og gerne trænes som baby, hvalp og voksen.