Skønne Landseerhvalpe, født den 19.6.2026 efter helt fantastiske forældre. Alle tæverne er afsat, men der er en han tilbage. Begge forældre har HDA, AD0 og er OCD fri. De er testet fri fra DNA relaterede sygdomme. De har fået scannet hjertet, og far er desuden ECVO-testet hvert år. Begge forældre er gode familiehunde, og bor i hjem, hvor der også er andre hunde. De har rolige og kærlige sind. Mor arbejder som terapihund i min psykologklinik, og hun har været med i klinikken, siden hun var 9 uger. Begge forældre er multible udstillingschampions. Mor er 4 år gammel og fra Danmark. Hun har vundet 16 championater. Hun er champion i 12 lande, Grand champion i Schweiz, International champion og JuniorVerdensVinder i Geneve 2023. Derudover har hun bestået sin Svømme Og Redningsprøve. Far er 4 år gammel og fra Nederlandene. Han er champion i 5 lande, tysk klubchampion 3 år i træk, International champion og VerdensVinder i Bologna 2026.
Far
Cool Cor v. Astomysta -
MOR
Landseergården's Magic Merle
Aktuelt er der 1 han til salg
Landseeren er i mine øjne en af de smukkeste hunderacer i både krop og sjæl. Det er en meget stor hund, der vil give alt hvad den har for sin familie. Den knytter sig tæt til alle i familie, og er god til børn og andre dyr. Landseeren er en aktiv hund, der kan bruges til mange forskellige typer af hundesport. Det oplagte er selvfølgelig vandarbejde, som den skabt til. Men derudover er Landseeren god til Nosework, Schweiz arbejde, Rally, dogdancing, al lydighed og udstilling. Landseeren kræver noget pelsarbejde, og den fylder gerne hele sofaen. Det er en meget stor hund, som i sin iver for at møde verden, kan virke overvældende, og det er derfor en vigtig ting, at socialisere og træne sin Landseer, så den ikke bliver for voldsom i sit møde med omgivelserne. Den er sjælden aggressiv, men den er beskyttende og kan sagtens sige fra. Basset Hounds er en race, der med årene har stjålet mit hjerte. Det er en hund på korte ben med en stort personlighed. Det er en jagthund - tag endelig ikke fejl af det, og dens næse tager den gerne på langfart. Den elsker en god gåtur i skoven, hvor det er mange gode dufte. En understimuleret Basset Hound bliver meget ked af det, og kan blive meget højlydt, da den bruger sin stemme til at fortælle dig, hvordan den har det. En Basset Hound er en utrolig kærlig hund, som gerne vil være meget tæt på sine mennesker, og den kan ikke få kæl og nus nok. Den bryder sig ikke særlig meget om at være alene, da den oprindeligt er avlet til at leve og jage i flok. Derfor fungerer Basset Hounds bedst, når der er andre hunde eller dyr i hjemmet. Hos os er sundhed det vigtigste, og vi går ikke på kompromis med den del, og vi avler derfor kun på hunde med de bedste sundhedsresultater. Alle hunde får foretaget de forventede sundhedstest, og også test, som ikke nødvendigvis er obligatoriske for racen, men som vi vurderer, giver et bedre grundlag for sund avl. Vores hunde bliver BARF’et, og vi går op i ernæring, så hundene ikke bliver overvægtige eller udvikler sig på en usund måde. Vores hunde kommer fast til Osteopat, også selvom de er sunde og raske. For både gigantracer og dværgracer har brug for at deres krop er i balance, så de ikke får skader. Alle hvalpe er en del af familien, og i de uger, de bor hos os, sørger vi for de bliver socialiseret, så de er klædt på til at møde verden sammen med deres nye familie.