Hvalpe til schweissarbejde, jagt, markprøver og aktive familier Hensigten med denne kombination er at opdrætte hvalpe, der ikke er så mange af i forvejen. Begge forældre er registreret i SchweissRegistret, så hvalpene vil være egnede til schweissarbejde, jagt eller anden lignende ”brug”. Forældrene er yderst arbejdsvillige, de er skarpe på praktisk eftersøgning og apporterer på jagter med fuglevildt. Desuden taler deres prøveresultater for sig selv. Men dette er selvfølgelig ikke nok. Hundene er samtidig rolige og afbalancerede familiehunde. Så ud over de særlige brugsegenskaber, er der lagt stor vægt på sundhed og et godt temperament. En schweisshund er trods alt det meste af sit liv en ”helt almindelig” familiehund. En hund der skal kunne finde ro, skal fungere med andre hunde og ikke mindst med den familie, den forhåbentlig er et elsket medlem af. Hvalpene er ”stueopdræt”. De vil blive socialiseret bredt og præget på vildt. Så hvis du – ud over en ven for livet – søger en arbejdskammerat, er her måske den hund, du søger. Rykind's Buster har opnået: 1. præmie på 400 meter/3 timer og 400 meter/20 timer schweissprøve. 1. præmie på SchweissRegistrets optagelsesprøve (egnethedsprøve) med bestået hetz og er optaget i SchweissRegistret med Torsten Blum Hansen. Bestået Dansk Retriever Klubs brugsprøve. DeusSophialund har af udvalgte bedste placeringer opnået: Nr. 3 til DKK's DM i schweissspor 2025, 1000 meter/40 timer Nr. 3. til DRK's DM i vildtspor 2025, 1000-2000 meter/20 timer 1. præmie på SchweissRegistrets eliteprøve med bestået hetz, 1000-1600 meter/20 timer 1. præmie på SchweissRegistrets optagelsesprøve (egnethedsprøve) med bestået hetz med to forskellige hundeførere og er således optaget i SchweissRegistret med Erwin Hagen og Sophia van Binsbergen. Bestået Dansk Retriever Klubs brugsprøve og SJD’s apporteringsprøve med 20 point ud af 30 mulige.
Far
Rykind's Buster -
MOR
DeusSophialund
Aktuelt er der 8 hanner og 1 tæve til salg