5 hvalpe - Mittelspitz


Nytårsaften 2025 blev Kennel HappyMittel`s beriget med vores B-kuld - "drengebanden" - og 5 skønne han-hvalpe, i farven orange zobel, søger deres for evigt hjem. Mangler du en familiehund? En ven i udstillings-ringen eller én at løbe agility med? Og samtidig have en dyrlæge livlinje til alle typer af hundespørgsmål i hele hundens levealder? (opdrætter er dyrlæge). Så se mere her! Forældre er Holly (Mittlines No Reply, DK03699/2024) og Teddy (Dagsljus Nightwatch, DK14889/2024). Både Holly og Teddy er meget kærlige hunde, der elsker at være tæt på deres mennesker. De er begge importeret fra dygtige opdrættere i Sverige, og har gode sunde stamtavler bag sig. Begge hunde er af farven orange/zobel og følger avlsanbefalingerne for racen; øjenlysninger uden anmærkning og patella (knæskal) grad 0/0. De har begge modtaget flotte kritikker i udstillingsringen med bedømmelserne excellent med CK og CERT. ❤️ Holly er en smuk, lille, vågen, vaks og virkelig kærlig hund på ca. 35 cm og en vægt på 6,8 kg ❤️ 💙 Teddy er en virkelig flot og stærk hanhund der løber agility. Han er også en kæmpe nussegøj - og måler ca. 38 cm, med en vægt på 8,5 kg 💙 OBS: Hvalpene er orange zobel som deres forældre, selvom de er mørke som nyfødte - de forventes at udvikle sig farvemæssigt som deres forældre. Hvalpene vokser op midt i vores stue, og bliver overøst med kærlighed, kys og nus, fra både jeg og mine børn. Hvalpene bliver stimuleret via Bio Sensor Programmet (dag 3- 16), som hjælper med at gøre hvalpene mere robuste til den store verden der venter dem derude. I mit opdræt er der meget stor fokus på miljøtræning – fra forskellige underlag og legetøj, gynge, til lyde som en hårtørrer, støvsuger og nytårskrudt. Hvalpene vil også blive vant til at omgås katte, og kende lydene og duftene af de andre dyr i vores hjem - kanin og marsvin. Når hvalpene er klar, vil de trygt få besøg af forskellige typer mennesker og andre voksne hunde. Renlighedstræning sættes ind tidligt, så de lærer at tisse og besørge på græs i vores have. Når de er lidt ældre vil de komme med på små køreture og de vil lære at gå ture i snor. Alle hvalpe har DKK stamtavle. Hvalpene vil have fået deres ormekure, chip og 1. vaccination, samt have fået et ekstra tjek hos en anden dyrlæge, attesteret i en sundhedsbog. Der vil medfølge et tryghedstæppe med duft af hundemor, samt hvalpefoder til den første tid. Alle mine hvalpekøbere ydes desuden selvfølgelig livslang støtte til alle de typer hunde-spørgsmål der måtte opstå – hvad enten det handler om træning eller sundhed – så her er en god mulighed for altid at have en dyrlæge at spørge til råds! 😊

Mere om kuldet

Født: 31. Dec 2025
Klar til nyt hjem: 25. Feb 2026

Far Dagsljus Nightwatch - MOR Mittlines No Reply

Aktuelt er der 4 hanner til salg

Pris: Ikke oplyst
NAVN
FARVE
Køn

HappyMittel’s Bye Bye Bandit
Orange/Zobel
Han

HappyMittel’s Baby Biscuit Barney
Orange/Zobel
Han

HappyMittel’s Bumble Bee Benji
Orange/Zobel
Han

HappyMittel’s Big Boy Bosco
Orange/Zobel
Han

HappyMittel’s Bright`n Beautiful Bailey
Orange/Zobel
Han
  • HappyMittel’s
  • Louise Jandorf
  • Louise@jandorf.dk
  • 26706937 - 26706937
  • Brattingbjerg 57
  • 7600 Struer 

Fokus på den sunde, velafbalancerede hund

Velkommen til Kennel HappyMittel’s! - et lille hobby/stueopdræt af den skønne hunderace Mittelspitz, beliggende i Vestjylland (Struer). Jeg laver ca. 1 kuld hvalpe om året - følg meget gerne Kennel HappyMittel’s på Facebook 🐾🥰 Jeg er uddannet dyrlæge (tidl. smådyrsdyrlæge, men jeg arbejder nu i Fødevarestyrelsen). Jeg har 3 dejlige Mittelspitz tæver; Jaidee, Holly og Ava, som jeg udstiller og træner lidt agility med (letøvet niveau). Mit opdræt har primært fokus på sundhed og et godt temperament. Jeg har bestået DKK’s opdrætter-uddannelse / hundeholder-uddannelse og følger altid DKK´s avlsanbefalinger for racen; fri attest på øjenlysning + patella-luksation, samt kun avl på hunde, der er eksteriør godkendt på udstilling. Alle resultater er tilgængelige på DKK’s hundeweb, og der vil følge DKK stambøger med hvalpene. Der vil kun blive solgt hvalpe til familier, hvor en hund betragtes som et familiemedlem. Jeg bor i et parcelhus med have i en lille landsby nær Struer, Vestjylland, sammen med mine to børn, Viktor på 15 år og Oline på 12 år. Vi elsker dyr, og har, udover hunde, også katte, kanin, marsvin og en kornsnog i vores hjem. Kommende hvalpe skal fødes og bo sammen med os i vores stue i deres første 8 leveuger og dermed naturligt blive miljøtrænet til hverdagssituationer. Sådan opnås bedst mulige betingelser for at udvikle kærlige hunde med et godt temperament der kan indgå velafbalanceret i et hjem. Mittelspitz er kærlige, loyale, usædvanlig trofaste, intelligente og livlige hunde, der følger deres ejer i tykt og tyndt. I Danmark er racen sjælden. På trods af meget pels, er der ikke meget pelspleje - jeg børster kun mine hunde igennem ca. 1 x ugen (med undtagelse af fældeperioder, hvor de skal børstes dagligt). Kontakt mig meget gerne for mere info eller spørgsmål. Mvh Louise Jandorf Dyrlæge, Kennel HappyMittel`s TLF: 26706937 louise@jandorf.dk