4 hvalpe - Mittelspitz


Mere om kuldet

Født: 27. Oct 2025
Klar til nyt hjem: Ikke oplyst

Far Mittlines Fool On The Hill - MOR Snefrid Peipus af Le´Lé Duo

Pris: Ikke oplyst
NAVN
FARVE
Køn

Eimunas Dpc Dino “All My Loving"
Parti-colour
Han

Eimunas Dcr Dobby “AcrossThe Universe"
Creme
Han

Eimunas Doz Dumle "All You Need Is Love"
Orange/Zobel
Han

Eimunas Dpc Dina "Ain't She Sweet"
Parti-colour
Tæve

Mittelspitz hvalpe født d 27.10.25

Opdræt af mittelspitz (og norsk buhund) Formålet med mit opdræt er at opdrætte sunde racetypiske hunde - såvel mentalt som fysisk. Vejen til målet går først og fremmest ved at bruge sunde hunde med et godt temperament i avlen. Dernæst er avlshundene udstillede med mindst Excellent eller Very Good for at sikre, de har gode bevægelser og et racetypisk udseende. De er testede for de sygdomme, der er relevante for racen. Mine mittelspitz er testet for øjensygdomme og patellaluxation, mens mine buhunde er testet for HD, AD, øjensygdomme og ofte også for patellaluxation. Sidst, men ikke mindst forsøger jeg at sikre den genetiske diversitet ved at undgå indavl med nært beslægtede og matadoravl - dvs at bruge de samme hunde for ofte. Af relevante uddannelser for at være opdrætter kan jeg nævne, at jeg har den obligatoriske opdrætteruddannelse og overbygningen hundeholderuddannelsen. Jeg er desuden uddannet mentalbeskriver i DKK og har arbejdet som hundeinstruktør. Jeg har deltaget i en lang række hundesportsgrene som feks lydighed, agility, dogdancing, spor, nosework, rallylydighed og dog parkour. Jeg holder løbende min viden ved lige ved kurser og læsning. Mine hvalpe (og øvrige hunde) bor inde og i stuen og jeg lægger stor vægt på socialisering og miljøtræning af hvalpene. Jeg har selv to hunde pt. En norsk buhund på 7 år og min lille mittel på 3 år. Jeg har haft spidshunde fra jeg blev født og norsk buhund siden 1985. Mittelspitz har jeg kun haft i tre år. Jeg træner altid lidt med mine hunde og vi går lange ture ved skov og strand. En mittelspitz er som en lille lykkepille. Altid glad og fornøjet, men også en, der står op for sig selv, hvis feks storesøster buhund forsøger at stjæle hendes mad. En vældig nem, glad, trofast og samarbejdsvillig hund, der dog godt kan lide at høre sin egen stemme i haven. Når man skal have hvalp i huset, er man nødt til at holde ferie i mindst 14 dage, så hvalpen kan vænne sig til sit nye hjem, før den skal være alene hjemme. I starten når man forlader den, kan den ikke være længe alene. Så man må arrangere sig med forskudte arbejdstider eller få en nabo eller skolepige til at gå med den eller finde en hundebørnehave. Senere skal den helst ikke være alene længere end 6 timer for ofte. Hvis man er interesseret i racen bør man læse lidt om den forskellige steder. Du er meget velkommen til helt uforpligtende at ringe eller skrive - jeg er ikke altid ved telefonen, men skriv en sms, så ringer jeg tilbage. Du må også gerne skrive en email og fortælle lidt om dig selv og fortælle om din samboende familie, hvis du vil på interesseliste til en hvalp. Fra hvalpene fylder 4 uger har vi næsten åbent hus - hvalpekøbere må besøge hvalpene så tit I vil, blot I ringer først. Ring på 30 29 46 25 eller sms så ringer jeg tilbage eller skriv på ulriise@gmail.com.