7 hvalpe - Labrador Retriever


Lab Fairytale´s Kick Start er af den klassiske brede og knoglekraftige type. Han mangler det allerbedste hjem når han bliver 8 uger den 21.08.2025. Han er den gammeldags type, som har masser af pels og bredt hovede og kraftig bygning. Tillidsfuld og fuld af charme og mod på livet, og roligt gemyt. Det er 6. generation af egne linjer. Jeg laver udelukkende hvalpe for at beholde en selv og undersøger alt hvad der er muligt (genetisk og klinisk) for at lave så raske og gode hunde som muligt. Sille der er mor til kuldet er familie hund men udstilles også en del med rigtigt gode resultater. Hun er en loyal og glad hund med dejligt temperament og møder mennesker og andre hunde med overskud og glæde. Forældrene er fra de sundeste sunde linjer, begge med stærk statistik på både hofter og albuer. Far til kuldet har allerede, en del sundt afkom i Finland. Det er hans første kuld i Danmark. Mor er eksteriør champion og fra et kuld hvor alle søskende er røntgenfotograferet AA og 00. Det er hendes første kuld hvalpe. Kuldet er stueopdræt, de aktiveres og stimuleres efter alle kunstens regler. De vokser op i huset med vores to andre voksne hunde og deres mor. Hvalpen vil ikke kunne udvikle alle de genetiske sygdomme det er muligt at teste for. Han har en komplet gentest over 39 kendte sygdomme og udfordringer i racen. Testen er lavet af hollandske CombiBreed. Hvalpen rejser naturligvis med DKK stambog, vaccination og de anbefalede ormekure. Billederne i annoncen viser både hanhund og tæve som er forældre.

Mere om kuldet

Født: 26. Jun 2025
Klar til nyt hjem: 21. Aug 2025

Far Waterline's Floyd - MOR Lab Fairytale's Join the Circus

Aktuelt er der 1 han til salg

PRIS: 18000 - 18000 KR
NAVN
FARVE
Køn

Lab Fairytale's Keyword
Sort
Han

Lab Fairytale's Kickstart
Sort
Han

Lab Fairytale's Keep me posted
Sort
Han

Lab Fairytale's Keep Flying
Sort
Han

Lab Fairytale's KLM Affair
Sort
Tæve

Lab Fairytale's Keep your hands off
Sort
Tæve

Lab Fairytale's Kiss the Sky
Sort
Tæve

Lab Fairytale´s Labradors

Vores 3 voksne hunde, bor med os i huset og er familiehunde. At opdrætte hvalpe er en meget stor opgave og en lige så stor oplevelse. Vi laver et kuld når tiden er til det, dog maksimalt et om året. Hvalpene er stueopdræt, de fødes og vokser op i huset. Men for at være helt ærlig, laver vi kun et kuld hvalpe af egoistiske grunde. Nemlig for at beholde nogen af dem selv. Vores ønske er at kunne finde de allerbedste hjem til de resterende i kuldet. Det er vigtigt for os at de lever så (efter vores mening) godt som muligt og bliver knuselskede familiehunde. Hvalpene vil blive solgt til de hjem, som vi skønner, kan give dem det bedste hundeliv. Da vi følger kuldet de første 8 uger af hvalpens liv, træffer vi også beslutningen om, hvilken hvalp der skal hvorhen. Det gør vi først, når de er ca. 7 uger. Selvfølgelig under størst mulig hensyntagen til de ønsker, der måtte være fra de kommende ejere af en Lab Fairytale's hvalp. Der er lige så mange måder at købe hund på som der er opdrættere - Det er derfor vigtigt at du er afklaret om hvad du ønsker dig af hvalp og opdrætter. Følg din mavefornemmelse, undersøg tingene grundigt, brug din sunde fornuft, stil krav - og spørg! Forvent at blive mødt på samme måde hos os. Vores hvalpe sælges på kontrakt fra DKK, med krav om hvalpen bliver fotograferet på hofter og albuer når hvalpen er 1 år gammel. Det er vigtigt for os at hvalpen er i orden, og at et hvalpekøb er gennemskueligt og foregår ordentligt. Vigtigt at du som hvalpekøber har alle oplysninger der er afgørende for, at du føler dig tryg ved købet. Vores hvalpe fødes og vokser op inde i huset. De skal dog være ude i haven i de lyse timer, så meget som årstiden og vejret tillader. Vi bruger meget tid på at socialisere og motivere dem. De bliver derfor tilbudt aktiviteter der styrker både deres motorik og selvtillid. Hvalpene sælges som familiehunde, og servicehunde. Alsidigheden hos racen gør dem dog egnede til mange andre aktiviteter, og en del af vores opdræt bruges både til jagt, udstilling og anden hundesport. Hvalpene forlader os, når de er 8 uger. Da er de ormebehandlede, chipmærkede, vaccinerede (aftales individuelt om det skal være ved 8 eller 12 uge første gang), og sundhedstjekkede af min dyrlæge. Hvalpene er endvidere sygeforsikrede af os, til de bliver 3 måneder. Der følger alt det vigtigste med en hvalp fra os, det hører du nærmere om når vi mødes. Det er individuelt hvad den enkelte har behov for og vi forsøger at imødekomme indiduelle behov. Reservationen finder sted fra hvalpen en uge gamle. Men du er velkommen til at forespørge når vi har en bekræftet drægtighed.. Vi tager ikke depositum ved reservation, hvalpen betaler du ved afhentning når den er 8 uger gammel. Naturligvis følger der DKK Kontrakt og stamtavle, med. Vaccination, 3 ormekure, dyrlægekontrol og andet. Det er implicit - for det er en helt naturlig del af et ordentligt hvalpekøb. Men der er stor forskel på om vi sælger en hvalp til en førstegangs hvalpekøber, eller til en der har mere erfaring. Prisen er fast men der stor forskel på de enkeltes behov, derfor er hvert hvalpekøb individuelt bestemt af hvad der er netop dit aktuelle behov. Vi vejleder om hvad der er det rigtige og et passende foder til den første tid, vi hjælper naturligvis meget gerne og står til rådighed hvis det ønskes. Vi har lavet en hvalpemanual som giver et godt inblik i hvordan hvalpens hverdag har fungeret inden afhentning, og ligeledes guide jer i jeres fælles fremtid. Vi glæder os over at følge hvalpene og modtage billeder og nyt efter de har forladt os. Vi ønsker at vores hvalpe bliver elskede, aktiverede og prioriterede familiemedlemmer.