Vi har nu fornøjelsen af at udbyde 1 skøn han hvalp, efter fantastiske sunde og velfungerende forældre linjer. Han er nu 4 måneder gammel og klar til at komme ud og opleve verden. Han er opvokset i skønne rolige omgivelser i et mindre hundehold. Han har været i børne hænder siden fødslen og har både mødt kat og andre hunde, som han har tacklet til UG. Han har det skønneste temperament, hvor han både er modig, livlig samt sagtens kan finde roen. Så alt i alt den sundeste, skønne og smukke dreng. Han er fuldt vaccineret med blandt andet rabies og har fået to gange ormekur. Leveres med mad til den første tid, legetøj samt en hvalpepakke. Ring eller skriv for at møde ham, samt de andre i flokken. Du er velkommen uanset om du bare er nysgerrig på racen eller reelt interesseret i at købe ham. Slutvægt på ham vil være omkring 3,5 - 4 kilo.
Far
Fashion Rid Nobel -
MOR
Hemias Joy Dancing Feet
Aktuelt er der 1 han til salg
Vi startede med vores første Papillon i 2011, efter at have arbejdet i 35 år med schæferhunde og rottweiler. Min alder gjorde at jeg ønskede at downsize, men at fortsætte med den hele hund, bare i en mindre pakke. Derfor faldt valget på Papillon og jeg har ikke fortrudt 1 sekund. I 2022 var vi så heldige at blive betroet med vores første Phalene. Denne skønne tæve der kom fra kennelen A`dior`s, bliver dermed startskuddet til, at vi gerne vil arbejde med Phalene på lige vilkår med Papillon. Samme race men forskellig ørevariant. I vores opdræt lægger vi stor vægt på at temperamentet er i top. Vores linjer skal være præg af en sund og velbygget hund. I vores kennel matcher vi den enkelte hvalp til den enkelte ejer, alt efter den nye ejers livsstil, samt ønsker til hvad hunden eventuelt skal bruges til. Det giver i længden det bedste resultat for både ejer og hund. Vi står altid til rådighed med gode råd, i hele hundens levetid. Vi elsker at følge vores hvalpe videre i livet, men det er op til den nye ejer hvor meget kontakt der skal være. Her er folk velkomne på besøg, efter aftale, for at følge de små hvalpes udvikling. Alle vores avlsdyr er sundhedsundersøgt, for patella, PRA1 og er blevet øjenlyst. De udstilles ligeledes både i ind- samt udland. Billeder findes på Facebook og Instagram under Helle Røndrup