7 hvalpe - Welsh Springer Spaniel


Zoe har født 7 smukke og skønne hvalpe. Vi har 2 hvalpe som leder efter den helt rigtige familie. Zoe er en fantastisk mor som trives i rollen som mor, og hvalpene bliver passet med stor omhu. Hvalpene vokser op i trygge rammer (naturligvis inde i huset) og vil blive præget optimalt i tiden hos os. De kommer blandt andet ud og køre bil flere gange, høre alle dagligdagslyde, bliver renlighedstrænet, møder børn og andre hunde, og bliver præsenteret for mange forskellige indtryk så de er godt rustet til at flytte hjemmefra. Begge forældre lever som familiehunde og har et dejligt og venligt temperament. De er begge rolige og afslappede inde og aktive ude. Mor Zoe er vores eget opdræt og er 5. generation efter vores stamtæve. Zoe er en meget lærenem og sød hund, der har et rigtig godt og stærkt jagtdrive. Zoe lever det gode familieliv hos hendes familie. Far Teddie er en glad og venlig welsh springer spaniel. Han elsker at træne nosework, rallylydighed og at være på udstillinger. En tryg dreng, der er nem at efterlade alene derhjemme, venlig over for børn og som kan lide at lege med andre hunde. Læs mere på vores hjemmeside adara.dk og kontakt os gerne hvis du har nogen spørgsmål.

Mere om kuldet

Født: 21. Apr 2025
Klar til nyt hjem: 23. Jun 2025

Far Dagsländans Rasmus - MOR Amica Adara's Jackie K

Pris: Ikke oplyst
NAVN
FARVE
Køn

Amica Adara's Meeko
Kastanierød og hvid
Han

Amica Adara's Milo
Kastanierød og hvid
Han

Amica Adara's Malte
Kastanierød og hvid
Han

Amica Adara's Morris
Kastanierød og hvid
Han

Amica Adara's Melvin
Kastanierød og hvid
Han

Amica Adara's Mickey
Kastanierød og hvid
Han

Amica Adara's Miss Daisy
Kastanierød og hvid
Tæve

Opdræt for den engagerede og aktive familie

Vi venter hvalpe i april 2025. Zoe er blevet parret med Teddie. Zoe bor til dagligt hos vores egagerede og kærlige samarbejdsfamilie, hvor også hvalpene skal vokse op og få masser af opmærksomhed. Kontakt Kate på mobil: 4094 2590 eller mail: ibjergvej28@gmail.com hvis du er interesseret i at høre mere om Zoe og de kommende hvalpe. Kennel Amica Adara er et lille eksklusivt og meget ambitiøst opdræt af welsh springer spaniels. Vi elsker hunde og i særdeleshed vores skønne race som vi har opdrættet siden 2008. Vi er selv aktive indenfor en lang række af hundeaktiviteter som fx agility, jagt, udstilling, besøgshund på plejehjem og som hundetrænere og adfærdsbehandling. Vi ønsker at bevare welshen som en sund og rask hund med høj levealder. Derfor arbejder vi meget systematisk i vores avl og tilgang til racens sundhed og holder os løbende opdateret indenfor sundhed og avl. Vi følger naturligvis DKK's og Spaniel Klubbens avlsanbefalinger og restriktioner, og opdrætter hvalpe med DKK Basis Plus Stambøger. Kontakt os gerne for at høre mere om racen og læs meget mere på vores hjemmeside.